Om mig
Min fitnessrejse startede for ca. 10 år siden, hvor jeg fandt passionen for træning, både løb, styrketræning og senere bike/spinning.
Kvinden bag FITstasja
Min fitnesskarriere startede med en uddannelse i stram op, og siden hen er der tilføjet en del fitnessuddannelser indenfor forskellige holdtyper samt personlig træner og kostvejlederuddannelsen. Alt dette har givet mig stor erfariing, passion og motivation for at træne, guide og støtte andre i at nå deres mål inden for sundhed og velvære.
Udover erfaring indenfor vægttab, toning og muskelopbygning, har jeg også stor erfaring indenfor graviditetstræning og efterfødselstræning, både min egen personlige erfaring fra mine to graviditeter og vejen tilbage derfra, men også efteruddannelse indenfor området.
I 2017 færdiggjorde jeg min læreruddannelse med Idrætsprofil og madkundskab som linjefag og har de sidste 7 år arbejdet som folkeskolelærer. Siden 2021 har jeg været lærer og koordinater for Elitesportsklasserne.
Mit mål som personlig træner er at skabe en forskel i folks liv gennem en holistisk tilgang til sundhed og træning. Jeg brænder for at hjælpe mine klienter med at finde styrken i sig selv og opnå deres mål, uanset hvor de starter. Med en dyb passion for både fysisk og mental velvære, specialiserer jeg mig i træning til gravide, nybagte mødre, og dem, der ønsker varige livsstilsændringer. Sammen bygger vi en stærkere og sundere fremtid!
Du er meget velkommen til at følge mit træningsliv og familieliv på instagram.